1979 norway
contact: mail@hdanielsen.com
Subscribe newsletter by sending a mail to : newsletter@hdanielsen.com
text: Sabine Aichele-Elsner, curator, gallery ARTAe Leipzig - august.2009
Det særlige ved Håkon Danielsen's
skulpturer er, at han dristigt arbejder med hverdagsmaterialer som fx.
farvede sugerør, som man kender fra barer og børnefødselsdage,
eller farvede ledninger. Som bobler udvikler to hvide kugler sig øverst
i figuren, som enten synes at have sin begyndelse fra oven eller fra neden,
alt efter hvordan man betragter den. Ligeledes vokser kulørte garnkugler
ud af figuren. Forskelligheden i materialerne er her helt åbenlys.
Her er tydelige hentydninger og associationer til det biologiske og amorfe.
Håkon Danielsen leger meget suverænt med stærke symboler
som fx. et hus, der bliver brudt op, og han giver udtryk til surrealistiske
former, som alligevel passer ind i almenkendte billedformer.
text: Sabine Aichele-Elsner, curator, gallery ARTAe Leipzig - august.2009
Das besondere in seinen Skulpuren sind das Einsetzen von eigenwilligem alltäglichem Material wie z.B. farbige Strohhalme, die man aus Bars oder Kindergeburtstagen kennt, oder farbige Kabelschnüre. Blasenartig entwickeln sich weiße Kugeln über die Figur, deren Anfang am Kopf oder am unteren Ende, je nach Betrachtung sein könnte. Zugleich wachsen bunte Kugeln aus Wolle aus der Figur. Die Unterschiedlichkeit von Materialität ist hier augensscheinlich. Biologisch, amorphe Anmutungen und Assoziationen lassen sich hier nicht ausschließen. Mit straken Symbolen wie dem Haus, das aufgebrochen wird spielt Håkon Danielsen sehr souverän und präsentiert und surrealistische Formen, die trotzdem im gebräuchlichen Bildmodus anknüpfen.
text: Matthias Hvass Borello.- jan.2009
Håkon Danielsen
En kunstner i kontrastens dyb
Den konstante udfordring for en kunstner er fornyelsen. Udviklingen henimod et højere niveau, en dybere bevidsthed om tingenes væsen og evnen til at give dette form. Kunsten har siden første strøg stået i denne position, imellem os dødelige og verden omkring, som et filter, en lup, et bugget spejl om man vil. I kunsten ser verden pludselig ny ud. Dette er den kunstneriske oplevelse man befinder sig midt i efter et øjebliks dvælen foran Håkon Danielsens værker. Her oplever man en kunstner, der mestrer både det klassiske maleri og den vilde, grænseløse leg.
Nye retninger
Der hvor Håkon Danielsen står i dag er resultatet af en lang kunstnerisk udvikling, der startede med klassicistiske undersøgelser af menneskets dunkle dyb. Men det klassiske maleris stringens medførte også kedsomhed og dernæst markante skridt i nye retninger væk fra motivet, hvor humor, klarere farveflader og abstraktion flød fra penslen.
Uforhindret udtryk
Skulpturen blev i sidste ende stedet hvor Håkon Danielsen fandt frihed og markerede sig stærkt. Her flød den kunstneriske leg uforhindret ud, og skulpturen blev konstant udfordret til det yderste. Menneskeskikkelser og -lemmer er her indlejret i et fremmed univers, der trækker referencer til queermiljøets farverige og ekstreme selviscenesættelse, samtidig med at formsproget er harmonisk og omhyggeligt opbygget med gips og diverse hverdagsobjekter. Et kontrastfyldt møde, der er ligeså meget nu som fjernt, bekendt som fremmed.
I konstrastens dyb
Samme kunstneriske leg med kontraster og form har siden ført Håkon Danielsen tilbage til lærredet, hvor det skulpturelle har fået en ny markant plads. Det klassicistiske er nu tilbage men her i stilistisk sammenstød med det abstrakte formunivers. I dette møde står Håkon Danielsen som en markant skikkelse, da hans værktøjer synes ubegrænsede og konstant kontrastsøgende. En kontrast med dybere refleksion som effekt.
Translation: Linda Marie Nygaard.
Text: Matthias Hvass Borello.- jan.2009
Håkon Danielsen
An artist immersed in contrasts
Renewal is the artist’s constant challenge: progression towards a higher level, a deeper consciousness of the nature of things and the ability to shape these experiences into a tangible form. Ever since the primordial brushstroke, art has been situated here, between us mortals and the surrounding world, as a filter, a magnifying glass or, if you prefer, a funhouse mirror. In art, the world suddenly appears new. And this is precisely what you experience after a moment’s lingering in the presence of Håkon Danielsen's works. Here is an artist who masters both classical painting and wild, uninhibited playfulness.
New directions
Håkon Danielsen’s position today is the result of a lengthy artistic development that began with classical studies of the dark depths of humanity. But he eventually become bored by classical painting’s inherent stringency and ultimately took significant steps in new directions, away from the subject and towards a place where humor, more brightly colored surfaces and abstraction began to flow from his brushes.
Uninhibited expression
Sculpture subsequently proved to be the platform where Håkon found freedom and truly made his mark. Here, artistic playfulness flows uninhibitedly and sculpture per se is challenged to the limit. Human figures and limbs are embedded in an alien universe incorporating references to the flamboyance and extreme self-invention of the Queer scene, and yet his mode of expression is harmonious and carefully crafted in plaster and everyday artifacts – a contrast-filled meeting that is equally present and distant, familiar and strange.
Immersed in contrasts
Håkon Danielsen’s artistic playfulness with respect to contrast and form has now brought him back to the canvas where the sculptural enjoys a new and distinctive position. Classicism is back but now it collides stylistically with the abstract design universe. In this encounter, Håkon is a prominent figure inasmuch as his tools appear limitless and in constant search of contrast, a contrast whose by-product is deeper reflection.